Relaterede artikler, rapporter og projekter
Artikler og rapporter
5th generation district heating and cooling systems: A review of existing cases in Europe
Artiklen af Buffa et al. fra 2019 beskriver og opsummerer, i teknisk detalje, de forskellige varianter af 5GDHC (5th generation district heating and cooling) i Europa. I dette projekt begrænser vi os til kollektiv forsyning, hvor et enkelt rørnet leverer både varme og køling og hvor temperaturerne på nettet svinger omkring den gennemsnitlige jordtemperatur. Forbrugerne forsynes med varme og køling ved hjælp af individuelle jordvarmepumper med mulighed for passiv køling.
Dette er en letlæselig introduktion til Modelica som anvendes i projektets arbejdspakke HO3 (beregningsværktøj). Modelværktøjet Modelica er velegnet til temperatur- og strømningsberegninger på komplekse, forbundne systemer såsom fjernvarmenet eller i dette tilfælde. Partnerne i COOLGEOHEAT arbejder på, at udvide Modelica med værktøjer til energiberegning på jordvarmeboringer og uisolerede rørnet.
Projektets arbejde med implementering af borehulsmodeller i Modelica læner sig betydeligt op af konferenceartiklen af Picard og Leuven fra 2014: Advanced Hybrid Model for Borefield Heat Exchanger Performance Evaluation, an Implementation in Modelica
Dr. Saqib Javed og Professor Johan Claesson fra Lund Universitet har i en række artikler beskrevet de matematiske modeller, der ligger til grund for den borehulsmodel, der skal implementeres i projektets beregningsmodel. Modellen er fordelagtig da den beskriver temperaturudviklingen i jordvarmeboringer på alle tidsskalaer fra minutter til årtier. Derudover er modellen beregningsmæssigt overkommelig da den har simple, analytiske løsninger. Herudover skal der udvikles nye modeller for dynamisk energitransport i vandrette, uisolerede rør, der ligger tæt på jordoverfladen og som potentielt interagerer temperaturmæssigt med andre nærtliggende rør.
Bygningsintegreret varme- og køleforsyning til fremtidens resiliente byer
Arbejdet med at fastlægge gangbare forretningsmodeller for 5GDHC i COOLGEOHEAT projektets arbejdspakke HO4 (forretningsmodeller) bygger videre på resultaterne fra projektet ”Vedvarende, bygningsintegreret varme- og køleforsyning til fremtidens resiliente byer”, der blev gennemført med støtte fra EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram i Danmark). Du kan læse rapporten herunder, hvor kapitel 8 om forretningsmodeller er at finde på side 56.
Licentiatuppsats om modellering av femte generationens fjärrvärme/kyla-nät
Uppsatsen beskriver utvecklingen av en simuleringsmodell för femte generationens fjärrvärme/kyla-nät (5GDHC). Den utvecklade modellen delar in systemet i tre huvuddelar som representerar byggnadernas undercentraler, det oisolerade rörnätverket, och en balanserande enhet som fungerar som en extern energikälla. Varje huvuddel modelleras för sig för att öka flexibiliteten i modellering av olika utformningar med olika ingående systemkomponenter.
Simuleringar genomförda på ett verkligt 5GDHC-nätverk i Lund i Sverige visar flera fördelar med femte generationens system.