I denne hovedopgave udvikles beregningsmodellen til 5GDHC. Den består af tre dele: strømnings-, temperatur- og økonomiberegning, der projektmæssigt er opdelt i tre delaktiviteter.

Termovej rørsamling

Beregningsmodellen løser de styrende differentialligninger for væske- og energitransport på 5GDHC-nettet og udvikles i et velegnet programmeringssprog. Beregning af temperaturerne til varmepumperne på 5GDHC forudsætter at væskestrømningen i de forbundne rør er kendt.
Temperaturerne på 5GDHC-griddet er en forudsætning for at kunne beregne virkningsgraden af varmepumperne. Virkningsgraden af varmepumperne er en forudsætning for at kunne beregne elektricitetsforbruget og dermed drifstkonomien for 5GDHC.

Modeludviklingen tager udgangspunkt i prototyper af sådanne modeller hos Lund og VIA. Modellen giver mulighed for at estimere virkningsgraden på varmepumperne på 5GDHC grids, og muliggør derfor en vurdering af drifstøkonomien i specifikke tilfælde. På baggrund af væske- og energitransportmodellen udvikles der derfor en økonomisk model, der skal bruges til, at estimere driftsomkostninger i specifikke scenarier til de senere beregningsanalyser i aktiviteten forretningsmodeller.

Gennemførslen af denne hovedopgave er grundlæggende og central for at kunne arbejde professionelt med planlægning og dimensionering af 5GDHC-net, herunder at vurdere driftsøkonomien i efterfølgende omkostningsanalyser. Korrekt dimensionering til sikring af den fornødne kapacitet, men samtidig også minimering af anlægsomkostninger, i tillæg til vurdering af driftsomkostninger, er altafgørende for at kunne estimere totaløkonomien i 5GDHC-projekter og sikre tilfredshed hos slutbrugeren. Dette er afgørende for kommercialisering og dermed yderligere udbredelse af 5GDHC og i forlængelse heraf forøget produktion af vedvarende geoenergi, der er projektets hovedformål.

 

 

Partnerne i projektet