Bliv donor - Giv blod

Det er vigtigt, at du er fuldstændig rask, og at du har spist og drukket, inden du kommer til tapning.

Behandling hos tandlæge, undersøgelse/behandling på sygehus, medicin, akupunktur, tatovering, piercing, rejser uden for Europa med videre giver karantæne.

Se reglerne for tapning på www.bloddonor.dk og www.medicin.dk

Se en video om, hvordan en donortapning foregår, på www.youtube.com.

Se en video om, hvordan blodet behandles efter tapningen, på www.youtube.com.

Som donor ved Regionshospitalet Gødstrup kan du blive tappet ved:

• Regionshospitalet Gødstrup (se placering på oversigtskort)
  Åben mandag fra kl. 12.00 - 18.00
  Åben tirsdag fra kl. 08.00 - 14.00
• Center for Sundhed Holsterbro
  Åben onsdag fra kl. 07.30 - 14.00 og disse onsdage fra kl. 10.30 - 17.10: d. 12/4-23, 3/5-23, 31/5-23, 5/7-23, 9/8-23, 6/9-23, 4/10-23, 1/11-23 og 6/12-23. 
• Mobil-tapning

Du kan frit vælge tappested, men vil altid blive indkaldt til tapning der, hvor du sidst blev tappet, med mindre du giver besked om andet.

Alle donorer er tilknyttet et donorkorps.

Donorkorpsene har en bestyrelse, der råder over det beløb, der afsættes pr. tapning.

Det er donorkorpset, der står for at tegne forsikringer på donorerne.

Donorkorpset står også for jubilæumsgaver og arrangementer for donorerne.

Hvilket donorkorps tilhører jeg?

• Bliver du tappet i Herning, tilhører du donorkorpset i Herning.
• Bliver du tappet i Holstebro, tilhører du donorkorpset i Holstebro.
• Bliver du tappet ved den mobile tappeenhed, kan du selv vælge, om du ønsker at tilhøre donorkorpset i Herning, Holstebro, Lemvig, Tarm eller Ringkøbing. Normalt står du tilknyttet det donorkorps, der er nærmest din bopæl eller arbejdsplads.

Jubilæumsgaver til bloddonorer

• Ved 10. tapning udleveres en bronzenål eller indkøbsnet med bloddråber.
• Ved 25. tapning udleveres en sølvnål eller 2 krus med bloddråber på.
• Ved 50. tapning udleveres en guldnål eller Kay Bojesen-fugl.
• Ved 75. tapning udleveres en glasskål med indgraveret bloddråbe.
• Ved 100. tapning udleveres en pelikan, og der er 2 forskellige pelikaner at vælge imellem. Se de forskellige pelikaner (pdf):
  • Keramik-figur fra Den Kgl. Danske Porcelænsfabrik.
  • Rød vase med pelikan fra Holmegaard

Holstebro-Struer Donorkorps

Hvis du bliver indkaldt til tapning på Regionshospitalet Holstebro, er du medlem af Holstebro-Struer Donorkorps.

Bliver du tappet ved den mobile tappeenhed, kan du vælge, hvilket donorkorps du ønsker at tilhøre.

Donorkorpset sørger for, at der er tegnet forsikring på alle donorerne, samt at der udleveres jubilæumsgaver.

Som tak for hjælpen inviterer vi til et arrangement for bloddonorerne. Det kan være fest, dans og spisning, biograftur eller en tur i teatret.

Skæringsdatoen for donorfest er d. 31. december, det vil sige: donorer tappet sidste år kommer med til festen i det følgende forår.

Donorer, der er tappet 10, 25, 50, 75, 100, 125 og 150 gange, inviteres til arrangementet.

Donorkorpsets bestyrelse

• Formand: Erik Agerbo Henriksen, Struer
• Næstformand: Nete Hornung, Holstebro
• Kasserer: Mette Ruseng Bested, Struer
• Sekretær: Lise Lundsager

Når man taler om blodtyper, så taler man for det meste om Rhesus-systemet, hvor man kan være Rhesus positiv eller Rhesus negativ, eller om AB0-systemet, hvor man kan være A, 0, B eller AB.

Herudover findes der mange andre blodtypesystemer, som man ikke i almindelighed tager hensyn til.

Blodtypefordelingen i Danmark:

Blodtypernes arvelighed:

Blodet består af tre dele

Når blodet er tappet, bliver det centrifugeret og delt op i tre produkter:

1. De røde blodlegemer (blodet): Bruges til "almindelig" blodtransfusion til patienter, der har blodtab i forbindelse med operation, og til patienter, der ikke selv er i stand til at producere nok blod. Blodet opbevares ved 4 grader i max. 5 uger.
2. Plasma: Bruges mest til fremstilling af plasmaprodukter ("medicin"), men også til transfusion, specielt til patienter, der mangler nogle af de faktorer, der er nødvendige for, at blodet kan størkne. Plasma opbevares ved -40 grader og kan opbevares i 1 år.
3. Blodplader: Gives til patienter, der har tabt meget blod, eller som på grund af sygdom ikke selv er i stand til at producere blodplader nok. Blodplader opbevares vippende ved 21 grader i ca. 5 døgn.

Blod kan bruges til blodtransfusion

Når en patient skal have blod, tages der en blodprøve fra patienten for at se, hvilke portioner der kan bruges til den pågældende patient.

Ved mange operationer forlanger lægerne, at der skal stå blod klar, før der opereres.

Blodportionen står klar på lageret til patienten i 3 døgn, og bliver det ikke brugt, kan det herefter stilles klar til en ny patient. Sådan kan det "bruges" i 5 uger, uden det måske til slut ender med at være givet til en patient.

Når portionen ikke at blive givet, bliver portionen kasseret, men plasmaet er til gengæld allerede brugt!

Alt blod, testes inden det bliver brugt. Der vil dog altid være en risiko for, at smitten er så ny, at testen endnu ikke reagerer, men testmetoderne bliver mere og mere følsomme.

Dette har til gengæld den ulempe, at testen kan reagere mod enkelte donorers blod, selvom de ikke er smittede. Blodprøven bliver i disse tilfælde sendt videre for at sikre sig, at donor ikke er smittet. Dette tager desværre så lang tid, at en stor del af den tid, blodet kan holde sig, er brugt. I disse tilfælde vil det medføre at donor må udmeldes i kortere eller længere tid.

Virusinaktivering, for eksempel varmebehandling kan kun bruges ved plasmaprodukter.

I Danmark er det lovpligtigt at teste for følgende:

• HIV: udvikler AIDS efter kortere eller længere årrække.
• Hepatitis B: kan give leverbetændelse med gulsot 3-4 måneder efter smitte. Efter yderligere 3-6 måneder er de fleste raske, men ved enkelte bliver virus i kroppen og kan give skrumpelever efter 20-30 år.
• Hepatitis C: der er ingen umiddelbare sygdomstegn, men virus forbliver i kroppen og kan give skrumpelever efter 20-30 år.

Hvordan smitter HIV?

• Ved blodoverførsel (transfusion, kanyler med videre).
• Ved seksuel kontakt.
• Fra mor til barn under graviditet og fødsel.

Læs om projektet "Det Danske Bloddonorstudie" på www.bloddonor.dk.

Når du melder dig som blod- eller vævsdonor, giver du os relevante oplysninger.

Læs, hvordan vi sikrer, at dine oplysninger bevares sikkert og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen på www.data.rm.dk

Læs også om dine rettigheder som blod- og stamcelledonor på www.rm.dk.